Inspirationskatalog:

Sådan bliver I en god cykelskole

Skoler spiller en afgørende rolle for at lære børn cyklen at kende som et godt, sundt og sjovt transportmiddel. Cyklistforbundet har samlet cases og gode råd fra cykelglade skoler i Danmark. Find inspiration til, hvordan I kan styrke børnecyklismen på jeres skole.

Cyklistforbundets og Alle Børn Cykler Alliancens undersøgelse af børns cykelvaner fra 2022 slog det endnu engang fast: Børn cykler stadig mindre i Danmark. Den gode nyhed er, at der er meget, vi voksne kan gøre for at få børn op på cyklen.

Skolen er en god arena at arbejde med børnecyklingsfremme. For her er der mange aktører og interessenter, som I kan sætte i spil, hvis I vil arbejde for at styrke cykling blandt jeres elever både til og fra skole og i og uden for skoletiden. Vi håber, at I her vil finde inspiration og motivation til at styrke cykling på jeres skole, så vi kan få flere børn op på cyklen.

Sådan bruger du inspirationskataloget

Du finder her fem konkrete guides - tre guides til, hvad ledelsen, lærerne og skolebestyrelsen på den enkelte skole kan gøre, og to guides til, hvordan I bedst kan involvere forældre og elever i arbejdet.

Og du finder fire stærke cases - skoler, der på hver deres inspirerende måde arbejder med at styrke cykling - uanset om skolen ligger i cykelafstand for de fleste elever, eller om skolen ligger i et større skoledistrikt, hvor afstand og manglende cykelinfrastruktur kan stikke en kæp i hjulet.

De fire cases

Eleverne cykler 20.000 km om året

CASE: På Ejerslykkeskolen cykler eleverne, når de skal i skoven, i teatret eller besøge virksomheder. Skolens cykelfokus bidrager også til, at elever med anden etnisk baggrund end dansk får gode cykelvaner.

Læs mere om Ejerslykke Skole

Udefriskolen cykler til lejrskolen

CASE: Med planlægning og information til forældrene kan man godt cykle med eleverne, selv om man er en skole på landet. Vi besøger en cykelskole i Midtjylland.

Læs mere om Udefriskolen

Skolen på heden har cykling som mærkesag

CASE: På Tjørring Skole cykler de så meget som muligt i stedet for at leje en bus - og det er lige fra 0. klasse. At kunne cykle og ruste eleverne til at kunne begå sig sikkert i trafikken allerede i børnehaveklassen er en mærkesag for skolen.

Læs mere om Tjørring Skole

Cykelskolen i cykelkommunen

CASE: En cykelskole i en cykelkommune. Sådan kan man beskrive Herstedøster Skole, der ligger i den cykelglade Albertslund Kommune. Skolen bruger blandt andet cyklen til børn med særlige behov.

Læs mere om Herstedøster Skole

Ideer og erfaringer fra 15 skoler

Vi har samlet ideer og erfaringer fra 15 skoler, der har været nomineret til Cyklistforbundets pris Årets Cykelskole 2017. Det er skoler, der er optaget af at gøre cyklen til en naturlig del af et aktivt børneliv.

Gå til idékataloget

Cyklistforbundet og børnecykling

Der er store fordele ved børn, der cykler i hverdagen. Det giver børn selvtillid, selvstændighed og gode oplevelser, når de kan transportere sig selv og cykle til skole, venner og fritidsaktiviteter. Motion og bevægelse i form af gode og daglige cykelture styrker også børns sundhed og trivsel. Cyklistforbundet har derfor et særligt fokus på at styrke den danske børnecykelkultur og skabe flere sikre skoleveje til børncyklisterne.

  • Cyklistforbundet står også bag en række kampagner og aktiviteter, der hvert år får tusindvis af børn op på cyklen herunder den årlige skolekampagne, Alle Børn Cykler, og det sjove cykeltræningskoncept ’Cykelleg’, som kan bruge af både daginstitutioner og skoler.

Børn og unge cykler mindre og sjældnere i dag sammenlignet med for bare ti år siden. Derfor skal vi voksne - politikere, organisationer, skoler og forældre – sammen vende udviklingen. Vi skal hjælpe vores børn op på cyklen igen og hjælpe børn til et sundt og aktivt livJane Kofod, vicedirektør i Cyklistforbundet

Alt om cykling

Viden og værktøjer

Cyklistforbundet udvikler løbende værktøjer til kommuner og skoler, der ønsker at arbejde med cykelfremme. Cyklistforbundet gennemfører også undersøgelser, der giver ny viden til arbejdet med cykelfremme. Find det hele her.

Gå til Viden og Værktøjer

Alt om cykling

Gode cyklistguides

Gør din cykel forårs- og vinterklar. Tjekliste til køb af elcykel. Lær dit barn at cykle. Sæt hjelmen rigtigt. Og meget mere. Vi har guiden.

Se alle vores guides

Alt om cykling

Til skoler og daginstitutioner

Børn cykler, når voksne skaber mulighederne. Se vores tilbud og anbefalinger til pædagoger og lærere.

Gå til oversigten